![]() ![]() |
|
|
|
|
CNM - Centronuclear Myopathy
Informationer om sygdommen findes i begrænset omfang på dansk - se links nederst på siden.
Information om sygdommen på engelsk på www.cnmlabrador.com
Raceledelsen med hjælp fra Jens Erik Sønderup, arbejder på at få et samarbejde i gang med The Alfort School i Frankrig og DKK, således at CNM DNA testen registreres på lige fod med optigen testen og kommende DNA test, for det bliver forhåbentligt ikke de sidst vi ser af slagsen.
Nederst her på siden finder I en vejledning til hvordan I kan få testet jeres hunde, samt en liste over de hunde hvis status vi allerede nu kender til. I feltet ”diagnose” vil der stå CNM hvis hunden har sygdommen, CNM-b hvis hunden er bærer af sygdommen, og CNM-clear hvis hunden er testet fri af sygdommen.
Selve testen er en blodprøve eller swap-test, der foretages af din dyrlæge. Når du bestiller test-kit hos www.cnmlabrador.com, får du tilsendt en kuvert, i kuverten ligger der tre DNA-test ”tandbørster”, som dyrlægen anvender til at udtage spyt fra hundens mundhule i hver side af munden. Herefter lægges ”børsterne” i hver deres hylster og sendes med dyrlægens stempel i en medfølgende kuvert til The Alfort School i Frankrig. Dyrlægen bevidner med sit stempel at den hund der er udtaget test på, er identificeret med samme chip/tatoveringsnr, som fremgår af papirerne i test-kittet. Dyrlægen skal endvidere følge instruktionen for udtagelse af prøven, der er vedlagt fra The Alfort School.
Hvis du har fået testet din hund kan du sende en kopi af dit diagnose kort til Jens Erik Sønderup, Hunderupvej 112, 5230 Odense M, der så vil registrerer hunden på vores liste. Det kræver blot at din DNA test er udtaget af en dyrlæge (en såkaldt PIV-test). Se vejledningen.
Raceledelsen for Labrador har i 2009 lavet en undersøgelse af ca. 45 danske labrador for sygdommen CNM, i samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Landbohøjskolen) v/Merete Fredsholm. Dansk Kennel Klub har ydet bidrag til ud arbejdelsen af en Ph.D. Du kan læse artiklen om resultatet af undersøgelsen på nedenstående link.
Information om CNM:
Artikel fra HUNDEN om PH.D. afhandling om CNM hos Labrador
Artikel skrevet af Charlotte Lindell, Svensk opdrætter
Liste over CNM testede hunde i Danmark:
CNM resultater for Labrador Retriever
Vejledninger:
Eksempel på udfyldelse og bestilling af CNM dna-test
Liste over CNM testede hunde i Sverige:
Raceledelsen har i oktober 2008, bragt information om denne sygdommen i Retrieveren og under nyheder her på hjemmesiden.
Sidst opdateret 08. januar 2010 - all rights reserved/copyright