![]() ![]() |
|
|
|
|
Etiske anbefalinger fra
Raceledelsen
Problemstillinger vedr. bortfald af årlig
øjenundersøgelse
Hvis
labradorejere, med indførelsen af den reviderede
avlsrestriktion rettet mod prcd/PRA, som trådte i kraft
d. 01-07-2006, fravælger traditionel øjenundersøgelse,
kan vi få et problem vedr. vort kendskab til andre
øjenlidelsers udbredelse i racen.
Med den nye avlsrestriktion kan labrador ejere vælge, at
lade deres hund DNA-genteste og dermed få oplysning om
deres hund er:
Fri for genet for prcd/PRA – dette betyder, at
hunden ikke vil udvikle prcd/PRA, ligesom den ikke vil
give genet videre til sit afkom.
Bærer af ét gen for prcd/PRA – dette betyder, at
hunden ikke vil udvikle prcd/PRA, men at den giver genet
videre til halvdelen af sit afkom.
Har genet for prcd/PRA i dobbelt dosis – dette
betyder, at hunden vil udvikle prcd/PRA og blive blind.
Der må ikke avles på en sådan hund.
Hvalpe, hvis forældre begge er frie for genet for prcd/PRA,
kan, som konsekvens af lidelsens recessive arvegang,
ikke have noget gen for prcd/PRA lidelsen, hvorfor de er
undtaget for prcd/PRA undersøgelse.
Ved den traditionelle øjenundersøgelse, som primært var
rettet mod prcd/PRA får ejer, Dansk Kennel Klub og
Raceledelsen for Labrador Retriever en attest med
undersøgelsesresultatet.
Disse undersøgelsesresultater omfatter foruden prcd/PRA
en række andre øjenlidelser. Om disse vides, at nogle er
kendt som arvelige med kendt arvegang, at andre måske er
arvelige og at nogle måske er miljøbetingede.
Diagnosticeres en sådan lidelse, registreres den på
DKK’s ”Hundeweb” og på Labradors hjemme-side.
Det er vigtigt at fastslå, at der aldrig har været
avlsrestriktioner rettet mod andre øjenlidelser end prcd/PRA,
hvorfor oplysninger om disse må betragtes som en
sidegevinst ved den traditionelle øjenundersøgelse.
Hvis labrador ejere fravælger at lade deres hunde
øjenundersøge på traditionel vis, får Raceledelsen ikke
oplysninger om øvrige øjenlidelser, hvilket vil være en
begrænsning i vore muligheder for at avlsrådgive
optimalt.
Dette giver anledning
til at overveje, om det er betimeligt, at foreslå
indførelse af avlsrestriktioner rettet mod andre
øjenlidelser med deraf følgende undersøgelseskrav; eller
om det er tilstrækkeligt at opfordre opdrættere / ejere
af avlshanner til at undersøge deres avlsdyr på passende
tidspunkter i dyrets liv.
Som situationen er på nuværende tidspunkt anbefaler
raceledelsen, at avlsdyr med attest på prcd/PRA gentest
øjenundersøges i to-års alderen, inden de indgår i avl
og igen efter det fyldte 5.år.
Dette skulle sikre at andre øjenlidelser diagnosticeres
og registreres.
Generelt anbefaler Raceledelsen, at der ikke avles på
arvelige lidelser! Fører lidelsen ikke til blindhed /
synsforstyrrelse fraråder Raceledelsen, at der dobles på
denne.
Raceledelsen for Labrador Retriever. d. 29/08/2006
Etiske anbefalinger fra DKK
|
Sidst opdateret 02. marts 2009 - all rights reserved/copyright