|
Avlsrådgivning
Før man beslutter sig for at bruge sin
retriever i avl, er der nogle overvejelser, man skal gøre sig. For at
kunne vurdere rigtigt bør man vide hvordan hunden er eksteriørmæssigt og
brugsmæssigt i forhold til
racens standard. Eksteriøret kan man få vurderet på en
certifikatudstilling afholdt af enten Dansk Kennel Klub, Dansk Retriever
Klub eller Raceledelsen for Labrador. Brugsegenskaberne omhandler flere
ting. Først og fremmest skal den have et godt temperament, dernæst bør
den besidde de for racens karakteristiske evner for apportering og
samarbejde.
Eksteriør og brugsegenskaber kan man få vurderet samlet på en af racen
arrangeret kvalifikationsprøve og frivillig avlsgodkendelse. Her
vurderes hundens eksteriør af en DKK autoriseret eksteriørdommer og
brugsegenskaberne prøves og vurderes af en autoriseret markprøvedommer.
Se
Kvalifikationsprøve. En bestået kvalifikationsprøve/frivillig
avlsgodkendelse er et officielt resultat og registreres i Dansk Kennel
Klub og er samtidig adgangsgivende for deltagelse i brugshundeklasssen
på certifikatudstillinger og til deltagelse på officielle DRK
markprøver. Sidst men sandelig ikke mindst skal den være sund og rask og
ikke være bærer af alvorlige arvelige lidelser, som den jo ville kunne
give videre til sit afkom.
De sundhedsmæssige krav er sat i system således, at man, for at få
hvalpe efter en given hund optaget i Dansk Kennel Klubs stambog, skal
undersøge nogle forhold før parring. Disse er beskrevet i
Avlsrestriktioner for Labrador Retriever
Undersøgelse for hofteledsdysplasi foretages af en dyrlæge, som
røntgenfotograferer hundens bækkenparti. Disse røntgenbilleder sendes af
dyrlægen til Dansk Kennel Klub, hvor de vurderes og en HD-status sættes
på billederne, hvorefter ejeren får besked direkte. Mange vælger i
forbindelse med undersøgelsen samtidig at få hunden undersøgt for
lidelser i albuleddet. Disse billeder vurderes ligeledes af Dansk Kennel
Klub og registreres.
Øjenundersøgelsen er mindre omfattende idet den består i, at en - af DKK
autoriseret - dyrlæge med specialinstrumenter undersøger øjnene for
arvelige lidelser. Den sygdom, man her især fokuserer på en PRA
(Progressiv Retina Atrofi) som, hvis lidelsen er til stede, vil gøre
hunden blind.
Som hjælp til at forstå de forskellige oplysninger på
øjenlysningsskemaet og betegnelserne på listen over undersøgte hunde
indeholder side 1 i "Øjenlysningsresultater" en forklaring på de
forekommende lidelser/tilstande samt deres evt. avlsmæssige konsekvens.
For alle undersøgelser gælder at resultaterne skal omkring Dansk Kennel
Klub til registrering før disse er gældende som officielle.
Optigen
Vi gør opmærksom på at hunde der er optigen clear via forfædre, skal være
registreret i DKK/hundeweb med denne status for at det kan skrives på
hvalpelisten og hanhundelisten. For at få en hund registreret med status "fri
via forfædre" på hundeweb, skal begge hundens forældre være registreret på
hundeweb med status PRA DNA-test Fri. Når dette er kontrolleret kan du sende et
brev til DKK med følgende tekst:
Registrering af Labrador dkk reg. nr. xxxxx/xxxx - fri via forfædre. Vedlæg
check eller kvittering for indbetaling af gebyr for registrering. Der betales et
gebyr på kr. 75 for medlemmer af DKK og kr. 150 for ikke medlemmer.
Ved brug af denne
procedure får DKK alle de oplysninger de behøver samt gebyr eller kvittering for
betalt gebyr, sammen med oplysningerne på hunden og det fremmer ekspeditionen.
Parring med
udenlandsk hanhund
DKK har opfordret os til at orienterer om proceduren for parring med udenlandsk
hanhund. Hvis du ønsker at anvende en udenlandsk hanhund i avl skal han opfylde
samme krav til stambogsføring som en dansk hanhund. Han skal være øjenlyst og
denne øjenlysning skal være foretaget af en ECWO godkendt dyrlæge, for at
øjenlysningsattesten kan godkendes, dette er specielt de engelske hanhunde der
ind imellem er øjenlyst hos en alm dyrlæge der ikke er godkendt af ECWO. Vær
opmærksom på at det er din sikkerhed i dit avlsarbejde, at øjenlysningen er
korrekt, og udført efter samme procedure som i DK, når det er en ECWO godkendt
dyrlæge. Det samme gør sig gældende for HD/AD fotografering, at du skal sikre
dig at røntgen fotograferingen er optaget efter FCI regler.
DKK opfordrer til, at du inden du drager ud og parrer din tæve/henter sæd hjem
fra udlandet, opretter hanhunden i DKK's hundeweb, med de oplysninger der skal
bruges for at få ham avlsgodkendt. DKK skal bruge dokumentation på øjenlysning,
HD og AD, optigen (hvis han er testet), samt de meriter han har opnået. Alt
dette bør være på plads inden du parrer, og igen er det din sikkerhed for, at du
anvender en hanhund,
der lever op til de danske krav.
DKK's sundhedsudvalg svarer gerne på spørgsmål og vejleder dig, inden parringen
med en udenlandsk hanhund. Du kan kontakte DKK på tlf. 56 18 81 00.
På nedenstående link finder du en artikel
der har været bragt i DKK's medlemsblad HUNDEN i december 2007, med
beskrivelse af det nye tiltag med rekvisitioner for
sundhedsundersøgelser.
http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Sundhed_for_fremtiden.pdf
Herunder findes links til ajourførte lister over registrerede resultater
af hofte- og albueledsundersøgleser, samt øjenundersøgelser og
tilhørende forklaring.
Avlsrestriktioner for
Labrador Retriever
Kvalifikationsprøve og Frivillig Avlsgodkendelse

|
|