De sundhedsmæssige krav er sat i system således, at man, for at få hvalpe efter en given hund optaget i Dansk Kennel Klubs stambog, skal undersøge nogle forhold før parring.
For hver race registreret i Dansk Kennel Klub, er der forskellige avlsrestriktioner, og for Labrador retriever gælder, at begge forældre skal være undersøgt for følgende arvelige sygdomme; hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi, DNA-testet for PRA og øjenlyst for en række øjensygdomme. Det er en god ide at sætte sig grundigt ind i reglerne i god tid før parring.
-
HD-status: A +B kan uden videre anvendes i avl.
-
HD-status: C kan anvendes i avl, men det bør være med omtanke
-
HD-status D+E må ikke anvendes i avl.
-
HD-indeks bør være 100 eller mere. Har den ene avlspartner indeks under 100 bør avlspartneren ligge tilsvarende højre i indeks, således at de til sammen har minimum 200 i indeks.
-
Albue-status: Status 0 samt status 1 og 2 må anvendes i avl, status 3 må ikke anvendes i avl. Status skal være registreret hos Dansk Kennel Klub.
-
Øjenlyst inden første parring og efter fyldt 5 år (øjenlysning inden parring). Øjenlysningen skal være udført af et medlem Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel- for PRA og katarakt.
-
DNA testet for Prcd-PRA hos Optigen. Testede hunde med status clear eller bærer må indgå i avl. En bærer må parres med en avlspartner der er clear. Hunde med sygdommen PRA må ikke anvendes i avl.
-
Hunde der er PRA- fri via forældre må indgå i avl.
-
Hanhunde skal have en attest fra dyrlægen eller en autoriseret eksteriørdommer på, at han har to normalt udviklede testikler i pungen.
Undersøgelse for hofteledsdysplasi foretages af en dyrlæge, som røntgenfotograferer hundens bækkenparti. Disse røntgenbilleder sendes af dyrlægen til Dansk Kennel Klub, hvor de vurderes og en HD-status sættes på billederne, hvorefter ejeren får besked direkte. Mange vælger i forbindelse med undersøgelsen samtidig at få hunden undersøgt for lidelser i albuleddet. Disse billeder vurderes ligeledes af Dansk Kennel Klub og registreres.
Øjenundersøgelsen er mindre omfattende idet den består i, at en - af DKK autoriseret - dyrlæge med specialinstrumenter undersøger øjnene for arvelige lidelser. Den sygdom, man her især fokuserer på en PRA (Progressiv Retina Atrofi) som, hvis lidelsen er til stede, vil gøre hunden blind.
Som hjælp til at forstå de forskellige oplysninger på øjenlysningsskemaet og betegnelserne på listen over undersøgte hunde har raceledelsen fået udfærdiget en forklaring på de forekommende lidelser/tilstande samt deres evt. avlsmæssige konsekvens. Vejledningen kan ses HER
For alle undersøgelser gælder at resultaterne skal omkring Dansk Kennel Klub til registrering før disse er gældende som officielle.
Optigen
Vi gør opmærksom på at hunde der er optigen clear via forfædre, skal være registreret i DKK/hundeweb med denne status for at hvalpe efter en sådan hund kan stambogsføreres, og det kan skrives på hvalpelisten og hanhundelisten. For at få en hund registreret med status "fri via forfædre" på hundeweb, skal begge hundens forældre være registreret på hundeweb med status PRA DNA-test Fri. Når dette er kontrolleret kan du sende et brev til DKK med følgende tekst:
Registrering af Labrador dkk reg. nr. xxxxx/xxxx - fri via forfædre. Vedlæg check eller kvittering for indbetaling af gebyr for registrering. Der betales et gebyr på kr. 75 for medlemmer af DKK og kr. 150 for ikke medlemmer.
Ved brug af denne procedure får DKK alle de oplysninger de behøver samt gebyr eller kvittering for betalt gebyr, sammen med oplysningerne på hunden og det fremmer ekspeditionen.
Parring med udenlandsk hanhund
DKK har opfordret os til at orienterer om proceduren for parring med udenlandsk hanhund. Hvis du ønsker at anvende en udenlandsk hanhund i avl skal han opfylde samme krav til stambogsføring som en dansk hanhund. Han skal være øjenlyst og denne øjenlysning skal være foretaget af en ECWO godkendt dyrlæge, for at øjenlysningsattesten kan godkendes, dette er specielt de engelske hanhunde der ind imellem er øjenlyst hos en alm dyrlæge der ikke er godkendt af ECWO. Vær opmærksom på at det er din sikkerhed i dit avlsarbejde, at øjenlysningen er korrekt, og udført efter samme procedure som i DK, når det er en ECWO godkendt dyrlæge. Det samme gør sig gældende for HD/AD fotografering, at du skal sikre dig at røntgen fotograferingen er optaget efter FCI regler.
DKK opfordrer til, at du inden du drager ud og parrer din tæve/henter sæd hjem fra udlandet, opretter hanhunden i DKK's hundeweb, med de oplysninger der skal bruges for at få ham avlsgodkendt. DKK skal bruge dokumentation på øjenlysning, HD og AD, optigen (hvis han er testet), samt de meriter han har opnået. Alt dette bør være på plads inden du parrer, og igen er det din sikkerhed for, at du anvender en hanhund, der lever op til de danske krav.
DKK's sundhedsudvalg svarer gerne på spørgsmål og vejleder dig, inden parringen med en udenlandsk hanhund. Du kan kontakte DKK på tlf. 56 18 81 00.
På nedenstående link finder du en artikel der har været bragt i DKK's medlemsblad HUNDEN i december 2007, med beskrivelse af det nye tiltag med rekvisitioner for sundhedsundersøgelser.
http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Sundhed_for_fremtiden.pdf
Herunder findes links til ajourførte lister over registrerede resultater af hofte- og albueledsundersøgleser, samt øjenundersøgelser og tilhørende forklaring.