Pelsfarven hos labrador kan være en kompleks udregning eller gættekonkurrence. Farvegenetik er i det hele taget et meget omfattende emne, så vi må være glade for at vores race er ensfarvet og med kun 3 varianter. Det er trods alt mindre komplekst end hos andre racer med mange pelsfarve varianter, der tilmed kan optræde samtidigt. Vi har fået Jens Erik Sønderup til herunder at give en god forklaring på farvegenetikken hos labrador. Vi vil endvidere gøre opmærksom på, at det i dag er muligt at få farvetestet sin labrador ved hjælp af en blodprøve. Et laboratorium laver en DNA-test der afdækker hvilke farvegener hunden bærer, og dermed kan videregive til sine hvalpe. Du finder flere oplysninger om denne farve test hos Laboklin på www.laboklin.de
Pelsfarven bør i avlssammenhæng være noget sekundært, i forhold til sundhed og øvrige egenskaber hos racen.
Artikel af Jens Erik Sønderup, og sakset fra Stamtavlebogen af 1985, omredigeret for Raceledelsen 2008
Artikel af Jens Erik Sønderup, og sakset fra Stamtavlebogen af 1985, om redigeret for Raceledelsen 2008
Emnet arvelighed er komplekst og egentlig burde man først erhverve sig en god basisviden, før man beskæftiger sig med specielle områder. Denne artikel er ikke stedet at introducere arvelighedsprincipper, men denne artikels titel kunne ikke dækkes, hvis ikke nogle principper bliver forklaret.
-
Alle normale celler har en kerne, der indeholder strukturer, som kaldes kromosomer, disse indeholder gener, der er ”nedarvningens enheder”.
-
Kromosomer og derfor også gener, optræder som komplementære par i alle celler undtagen i æg og sædceller (kønscellerne), her er kun et enkelt sæt kromosomer og derfor gener tilstede.
-
I visse tilfælde vides det, at et enkelt genpar bestemmer en enkelt egenskab, men det er ikke altid tilfældet.
Hos Labrador Retriever har vi tre pelsfarver: sort, gul og brun. Den brune omtales også som chokolade eller lever. Alt i alt ”styrer” mindst ti genpar pelsfarven hos hund. Hos Labrador er det i praksis kun to genpar, der har interesse. De øvrige styrer variationer i pelsfarven så som; aftegn, ”tan”, merle o.s.v. som almindeligvis ikke kommer til udtryk hos labrador. Se dog afsnittet om ”hvide pletter” og ”tan-aftegning”.
Kort og godt bestemmes enhver af de tre farver: sort, gul og brun ved kombinationer af to genpar.
Genparrene symboliseres ved bogstaverne: B-b og E-e, og har følgende indvirkning på individets farve.
B. (dominant) nødvendigt for sort pigment.
b. (recessivt) nødvendigt for brunt pigment, reccesivt til B. Alle brune bærer derfor to recessive gener, bb. Eftersom b hæmmer sort pigment, hvor som helst på kroppen, er det uden undtagelse forbundet med brunt pigment på næse, øjenrande, læber og med lysere øjne. Det er derfor ikke muligt at avle brune med mørke pletter, deres lysere hudfarve er karakteristisk for deres pelsfarve.
E. (dominant) nødvendigt for udbredelsen af mørkt pigment over hele kroppen (men ikke sort maske). Enhver sort eller brun labrador bærer mindst et E gen, f.eks. EE eller Ee.
e. (recessivt) begrænser gennemtrængningen af mørkt pigment, recessivt til E. I den homozygote form, ee, forårsager det rødgul pigmentering i stedet for mørk. Alle labrador som bærer ee gener er gule uden hensyn til hvilke B gener de bærer.
De to genpar nedarves uafhængig af hinanden, således at der er 9 mulige genkombinationer (genotyper), hvorledes dette hænger sammen med, at der kun er tre farver (fænotyper), fremgår af følgende skema.
|
Farve fænotyper
|
Mulig genotype
|
Bemærkninger
|
|
Sort
|
BBEE
|
Dominant sort. Eneste der kun avler sort.
|
|
Sort
|
BBEe
|
Sort der bærer gult.
|
|
Sort
|
BbEE
|
Sort der bærer brun.
|
|
Sort
|
BbEe
|
Sort der bærer gult og brunt.
|
|
gul
|
BBee
|
Husk at tilstedeværelsen af ee generne betyder at mørkt pigment ikke kommer frem. (De fleste gule er muligvis af denne type).
|
|
Gul
|
Bbee
|
Gul der bærer brunt.
|
|
Gul
|
bbee
|
En ”gul-brun”. Dette er en gul, men med brun pigment på øjnerande, læber og næse, og den har ofte lyse øjne. Bærer brunt.
|
|
Brun
|
bbEE
|
Husk at alle brune må bærer bb. Dette er en brun som ikke bærer gult eftersom intet e-gen er tilstede.
|
|
Brun
|
bbEe
|
Brun der bærer gult.
|
I det følgende er der lavet en systematisk opstilling over den procentvise fordeling af farverne hos afkommet når forældre af forskellige genotyper parres sammen. En bindestreg (-) i genformlen betyder, at genet kan være enten dominant eller recessivt.
Bemærk disse basis genformler:1. sorte bærer mindst B-E-; 2. Gule bærer mindst B-ee;
3. Brune bærer mindst bbE-; 4. ”Gul-brune” bærer bbee.
Husk at dette er de forventede procenter af farverne, i praksis er der afvigelser især i små kuld. Jo større antal afkom vi har af samme kombination, jo tættere vil vi komme den matematisk korrekte procentfordeling.
|
Forældres farve og genotype
|
Afkommets farve, forventet i % -fordeling
|
|
Sort
|
Sort
|
Sort
|
Gul
|
Brun
|
Gul-Brun
|
|
BBEE
|
B-E-
|
100
|
|
|
|
|
BBEe
|
BbEE
|
100
|
|
|
|
|
BBEe
|
B-Ee
|
75
|
25
|
|
|
|
BbEE
|
BbE-
|
75
|
|
25
|
|
|
BbEe
|
BbEe
|
56,25
|
18,75
|
18,75
|
6,25
|
|
Sort
|
Gul
|
|
|
|
|
|
BBEE
|
--ee
|
100
|
|
|
|
|
BBEe
|
--ee
|
50
|
50
|
|
|
|
BbEE
|
BBee
|
100
|
|
|
|
|
BbEE
|
Bbee
|
75
|
|
25
|
|
|
BbEe
|
BBee
|
50
|
50
|
|
|
|
BbEe
|
Bbee
|
37,50
|
37,50
|
12,50
|
12,50
|
|
Sort
|
Brun
|
|
|
|
|
|
BBEE
|
bbE-
|
100
|
|
|
|
|
BBEe
|
bbEE
|
100
|
|
|
|
|
BBEe
|
bbEe
|
75
|
25
|
|
|
|
BbEe
|
bbEE
|
50
|
|
50
|
|
|
BbEE
|
bbEe
|
50
|
|
50
|
|
|
Bbee
|
bbee
|
37,50
|
12,50
|
37,50
|
12,50
|
|
Sort
|
Gul-brun
|
|
|
|
|
|
BBEE
|
bbee
|
100
|
|
|
|
|
BBEe
|
bbee
|
50
|
50
|
|
|
|
BbEE
|
bbee
|
50
|
|
50
|
|
|
BbEe
|
bbee
|
25
|
25
|
25
|
25
|
|
Brun
|
Brun
|
|
|
|
|
|
bbEE
|
bbE-
|
|
|
100
|
|
|
bbEe
|
bbEe
|
|
|
75
|
25
|
|
Brun
|
Gul
|
|
|
|
|
|
bbEE
|
BBee
|
100
|
|
|
|
|
bbEE
|
Bbee
|
50
|
|
50
|
|
|
bbEe
|
BBee
|
50
|
50
|
|
|
|
bbEe
|
Bbee
|
25
|
25
|
25
|
25
|
|
Brun
|
Gul-brun
|
|
|
|
|
|
bbEE
|
bbee
|
|
|
100
|
|
|
bbEe
|
bbee
|
|
|
50
|
50
|
|
Gul
|
Gul
|
|
|
|
|
|
BBee
|
B-ee
|
|
100
|
|
|
|
Bbee
|
Bbee
|
|
75
|
|
25
|
|
Gul
|
Gul-Brun
|
|
|
|
|
|
BBee
|
bbee
|
|
100
|
|
|
|
Bbee
|
bbee
|
|
50
|
|
50
|
|
Gul-Brun
|
Gul-Brun
|
|
|
|
|
|
bbee
|
bbee
|
|
|
|
100
|
|
”Gul-Brune”
|
|
Som det fremgår af det foregående, optræder der en variant, som jeg har kaldt ”gul-brun” (en hund med gul pels, men med brunt pigment, nøjagtig som hos den brune, på næsen, øjenrande og læber). Jeg vil ikke her gå ind i en diskussion om denne variants ønskværdighed, men blot konstatere, at den nødvendigvis vil dukke op, idet mange af vore avlshunde, og deres forfædre i England er heterozygoter på det ene (Bb--), det andet (--Ee) eller begge (BbEe) arveanlæg.
|
|
Hvide pletter
|
|
Hos hunde er et genpar kaldet SS medbestemmende for ensfarvethed, således at en labrador med genformel SS er ensfarvet uden hvide pletter. Imidlertid kan modificerende gener påvirke S-genet, således at hvide pletter kan fremkomme, disse sidder karakteristisk på bryst, poter, snude, halespids eller bug. Clarence C. Little angiver i sit arbejde ”The inheritance of Coat color in dogs” disse tal for ”hvide pletter” hos labrador: af 734 hvalpe var 649 ensfarvede medens 85 havde hvide pletter (87 % er ensfarvede). Det er ikke let at eliminere de modificerende gener, som forårsager hvide pletter, ved selektiv avl, da de er vanskelige at spore. Racestandarden angiver, at en lille hvid brystplet kan tillades.
|
|
Tan-aftegninger
|
|
Ligesom S-genet er et gen kaldet A, medbestemmende for ensfarvethed. En recessiv variant kaldet ”at” giver i homozygotisk form (atat) tan-aftegning på ben og snudeparti, som det typisk ses hos f.eks. Rottweiler og Dobermann. Langt de fleste labrador er homozygotisk AA; men et fåtal er heterozygotiske Aat, hvilket åbner muligheden for, at der kan fremkomme labrador hvalpe med tan-aftegninger. Tilstedeværelsen af genet at, er uafhængigt af generne B og E, hvorfor tan-aftegningerne kan optræde hos alle tre farvevarianter.
|
Ovennævnte materiale er i 2008 bearbejdet af Jens Erik Sønderup og stammer fra en artikel skrevet af samme i Stamtavlebogen af 1985.
Følgende kilder er brugt:
Professor O. Venge: "Husdyravl"
Janice Pritchard: Inheritance of coat color in the Labrador Retriever
Frederick B. Hutt: Genetics for Dog Breeders
Per-Erik Sundgren: Bedre hundeavl
