Information for tæve ejer

Raceledelsen anbefaler

At lavet et kuld hvalpe er både hyggeligt og lærerigt, men i samme øjeblik du har besluttet dig for at lave et kuld hvalpe på din tæve, er du opdrætter og har dermed påtaget dig et meget stort ansvar, både overfor tæven og hvalpene men også overfor racen og hvalpekøberne. Dette ansvar forsvinder ikke med hvalpene når de rejser 8 uger gamle.
Kig på din tæve ganske nøje, kan hun tilføre racen noget ved at indgå i avl? Husk på at du skal kunne kigge dine hvalpekøbere i øjnene, så vær kritisk og ærlig.

Vi kan alle blive enige om, at vi hver især ejer verdens smukkeste og dejligste eksemplar af racen, men kan du ved at gennemgå din tæve, svare JA til alle nedenstående spørgsmål?

• Er hun en god racerepræsentant?
• Besidder hun de jagtlige egenskaber, der kendetegner labrador retrieveren?
• Har hun et ønskeligt og racetypisk temperament?
• Er hun sund og rask?

Det er en skrøne, at nervøse og aggressive tæver falder til ro efter et kuld hvalpe. Der findes ingen videnskabelige undersøgelser der beviser dette – nærmere det modsatte. En nervøs eller aggressiv tæve bør under ingen omstændigheder gå i avl, da hun ud over at videreføre sine dårlige gener, også er den eneste hund til at præge hvalpene, og der er stor risiko for at hendes prægning bliver negativ.

En anden skrøne er, at tæver der ikke får hvalpe, har større sandsynlighed for at få livmoderbetændelse eller blive falsk drægtige. Der findes ikke videnskabelige undersøgelser, der beviser disse påstande.  Derimod er der undersøgelser der viser at overvægtige tæver oftere bliver falsk drægtige end tæver der er slanke og i god kondition.

Undersøg tævens familie på www.Hundeweb.dk

På hundeweb kan du se langt de fleste officielle resultater og sundhedsresultater  for din tæves hel- og halvsøskende og forfædre. Det er vigtig viden når du skal afgøre om du bør avle på din tæve.

Kontakt din opdrætter
Kontakt altid din opdrætter, da denne bør have en stor viden om hvalpene i det kuld din tæve er fra. Din opdrætter bør også være i stand til at fortælle dig om stærke og svage side ved hendes familie.

Desuden kan din opdrætter fortælle dig om drægtighed, fødsel og opfostring af hvalpene. Det er en stor fordel at kunne læne sig op af en person med erfaring, som kan hjælpe og vejlede.

Som opdrætter forventes det at du har kendskab til racen, i hvalpekøberens øjne er du den professionelle og jo mere viden du har, desto større respekt vil du opnå hos hvalpekøberne. Desuden forventer hvalpekøberne, at de kan henvende sig til dig, om alt mellem himmel og jord.

Kender du til racens oprindelse og historie? Hvis ikke så begynd at læse allerede nu, du kan hente en del information her på siden, men der findes rigtig mange gode bøger der bestemt er læseværdige.

En god måde at komme i gang er ved at læse om avl her på siden, samt på Dansk Kennel Klubs hjemmeside www.dansk-kennel-klub.dk

Labradorretrieverens anvendelse
Det er vigtigt, at du ved noget om labrador retrieverens anvendelse, og det er ikke nok at vide, at vores race er god til at hente avisen. Hvalpekøberne har ret til, at du bibringer dem korrekt information om emnet, og i særdeleshed om hvad du fokuserer på i dit opdræt. Kender du ikke til jagt og markprøve afholder Dansk Retriever Klub arrangementer næsten hver weekend, hvor du kan komme ud lære. Det optimale er dog, at du selv har erfaring med at gå på markprøve og/eller jagt med din tæve.

Racestandard
Alle racer har en standard, der beskriver hvordan et ideelt individ af racen bør se ud. Naturligvis findes der ingen perfekte eksemplarer i virkeligheden og alle hunde –også din, har gode og dårlige egenskaber. Målsætningen bør dog være hos alle opdrættere, at man undgår at matche to hunde med samme dårlige egenskab, og at man nærmer sig racestandarden mest muligt. I praksis er labrador retrieveravl dog meget nuanceret, hvor nogle vælger at fokusere mest på udstillingslinier, mens andre vælger at fokusere mere på jagtlinier.

Avlsrestriktioner og sundhed.
For hver race registreret i Dansk Kennel Klub, er der forskellige avlsrestriktioner, og for Labrador retriever gælder, at begge forældre skal være undersøgt for følgende arvelige sygdomme; hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi, DNA-testet for PRA og øjenlyst for en række øjensygdomme. Det er en god ide at sætte sig grundigt ind i reglerne i god tid før parring.

Hvilken knogle status.

• HD-status: A +B kan uden videre anvendes i avl.
• HD-status: C kan anvendes i avl, men det bør være med omtanke
• HD-status D+E må ikke anvendes i avl.
• HD-indeks bør være 100 eller mere. Har den ene avlspartner indeks under 100 bør avlspartneren ligge tilsvarende højre i indeks, således at de til sammen har minimum 200 i indeks.
• Albue-status: 0, 1 og 2. grad må anvendes i avl, 3.grad må ikke anvendes i avl. Status skal være registreret hos Dansk Kennel Klub.
• Øjenlyst inden første parring og efter 5 års alderen. Øjenlysningen skal være udført af et medlem Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel- for PRA og katarakt.
• DNA test for Prcd-PRA hos Optigen skal foreligge inden parring. Testede hunde med status clear eller bærer må indgå i avl. En bærer må parres med  en avlspartner der er clear. Hunde med sygdommen PRA må ikke anvendes i avl.
• Hunde der er PRA- fri via forældre må indgå i avl.
• Hanhunde skal have en attest fra dyrlægen eller en autoriseret eksteriørdommer på, at han har to normalt udviklede testikler i pungen.
• Har din tæve udelukkende været familiehund indtil nu, er der nogle ting der skal være i orden, inden du kan registrere og annoncere hvalpe efter hende.
  For optagelse på vores hvalpeliste 1, skal begge forældre have bestået kvalifikationsprøven, eller have opnået præmiering på både certifikatudstilling eller i valgfri klasse på markprøve B. Endvidere skal hun opfylde avlskravene sundhedsmæssigt.

Har din tæve opnået gode resultater på markprøve, sporprøve, udstillinger eller måske i flere af disciplinerne, vil det ofte resultere i flere henvendelser på hvalpene, købere i dag er meget kritiske og vælger hund med omhu. For annoncering på Dansk Kennel Klubs hvalpeliste, skal begge forældre have opnået min. 2.præmie på en officiel udstilling eller en bestået kvalifikationsprøve.

Du skal kende Dansk Kennel Klubs etiske anbefalinger
Som opdrætter i Dansk Kennel Klub forventes det at du følger Dansk Kennel Klubs og Raceledelsen For Labrador Retrievers etiske anbefalinger.

Generelt er Labrador Retrieveren en sund race med lang levetid! Det en hver opdrætters pligt at arbejde for bevarelsen af ”den hele labrador retriever” med hensyntagen til sundhed, temperament, apporteringslyst, dresserbarhed og eksteriør.

Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlshunden fysisk og mentalt er egnet til avl.

• Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
• Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl.
• Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
• Det betyder, at en indavlskoefficient større end 6,25 % bør undgås.
• Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.

Det er enhver opdrætters pligt: 

• At værne om og forbedre racens apporteringslyst, samarbejdsvilje og vandpassion ved valg af avlspartner.
• At mindske avl af stressede og ukoncentrerede hunde.
• At informere hvalpekøbere om racens jagtlige funktion og oprindelse.
• At udbrede information om Dansk Retriever Klubs kvalifikations- og markprøver.
• At tilskynde hvalpekøbere til at træne og afprøve deres hvalpe på Dansk Retriever Klubs kvalifikations- og markprøver.

Det er enhver opdrætters pligt; 

• At bevare sammenhængen mellem eksteriør og racens oprindelige funktion.
• At bevare avlen af det høje antal VG og Exc hunde der findes i dag.
• At stræbe efter at avle en god jagthund, som er præmieret i åbenklasse på markprøve
• At undgå overtypning i avlen.
• At tilskynde hvalpekøbere til at udstille deres hunde i Dansk Retriever Klub og Dansk Kennel Klub.

Det er enhver opdrætters pligt; 

• At sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
• At give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene.
• At give hvalpekøberne information om racens jagtlige funktion, eksteriør og oprindelse.
• At sælge alle hvalpe med underskrevet købsaftale, med klausul om HD og AD fotografering.

• Tæver skal være over 24 mdr. før avl
• Tæver bør maksimalt have 5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden hun fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
• Tæver der forløses ved kejsersnit 2 gange bør udgå af avl.
• Nervøse og ængstelige tæver bør under ingen omstændigheder indgå i avl. *
• Det er en skrøne, at nervøse og aggressive tæver falder til ro efter et kuld hvalpe. Der findes ingen videnskabelige undersøgelser der beviser dette – nærmere det modsatte. En nervøs eller aggressiv tæve vil ud over at videreføre sine dårlige gener, også være den eneste hund til at præge hvalpene. Det er ligeledes en skrøne, at tæver der ikke får hvalpe, har større sandsynlighed for at få livmoderbetændelse.

Læs mere om mentalbeskrivelse her

• Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
• Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
• En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
• Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
• Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås. Det betyder, at en indavlskoefficient større end 6,25 % bør undgåes.
• Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
• Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
• Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
• Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.