Her følger en billed serie fra kvalifikationsprøven den 22. maj i Skævinge. Tak for lån af det fine terræn og tak til alle hjælpere og dommere på dagen.
Første billede her under er af en danmarksmester i Hip Hop som var hjælper på dagen og benyttede lejligheden til at træne lidt - her blev hun fanget af fotografen som også er den stolte farmor - nemlig Connie Svane Petersen
Lisbeth Bek er i fuld gang med eksteriør bedømmelsen, som foregik på græsplænen ved huset. Et hyggeligt sted til denne del af prøven.
Der blev hygget ude på terrænet på ventelinien, hvor hundefolk altid er gode til at få en god snak om hvad der rør sig i klubben eller i eget hundehold.
Bruno Grooss-Sørensen - ville gerne lige have en "finger" med i spillet :-)
Heidi Hamberg og Brown Hunt's Witch gør sig klar til Eksteriør bedømmelsen som forløb fint !
Så bliver der skrevet på liv og løs - der er jo en del papir arbejde på en kvalifikationsprøve - så Connie Svane Petersen og Bent Müller lå ikke på den lade side.
Enkelt markering på vand, og vi er så heldige at skytten også er ejeren af dette fine terræn og sørme også tilbød sin hjælp på prøven - herligt.
Dagen efter skød han en buk på terrænet så det var vidst to gode dage.
Enkelt markeringen på land er på vej hjem i fuld fart...
Susanne Forchammer's smukke 12 år gamle Golden Retriever deltog på vores kvalifikationsprøve og bestod med glans - faktisk var det tydeligt at det var alt for få apporteringsopgaver for den gamle hund - ville gerne have hentet flere fugle.