Racen - historie

De fleste mennesker kender Labrador Retrieveren som en venlig, glad og logrende hund med en god appetit. Men racen er meget mere nuanceret end det.

Labrador Retrieveren er Danmarks mest populære jagthunderace og de seneste mange år den Danmarks populæreste racehund.
Racen blev introduceret i Danmark i løbet af 1950’erne. Dansk Retriever Klub blev stiftet i 1959 på initiativ af Carl Lensbaron Iuel-Brockdorff, Valdemar Slot.

Det var engelske godsejere, som i sidste halvdel af 1800-tallet fik øje på den sorte hund med det samarbejdsvillige sindelag. Disse sorte hunde stammede oprindeligt fra fiskerlandsbyer på New Foundlands kyst og blev bragt til England med handelsfolk. I England blev de ren avlede som apporterende hunde og der gik vældig sport, godsejerne imellem, i at have de bedste apportører. Der var stor prestige i at kunne fremvise godt hundearbejde for sine jagtgæster, og de gode Labrador Retrievere var i høj kurs.

I 1904 blev racen anerkendt som selvstændig race i den engelske kennelklub. Omtrent samtidig begyndte man, at afholde markprøver hvor også labrador deltog. Ret hurtigt viste denne race sig at dominere på markprøverne og i mellemkrigsårene etablerede Labrador Retrieveren sig, som en særdeles kompetent apportør på markprøverne, og på jagterne i England.

Som en naturlig følge af Labradorens succes og anerkendelse i den engelske kennelklub blev der i 1916 formuleret en standard for hvordan racen så ud, og der blev afholdt udstillinger, hvor racens eksteriør blev vurderet. Denne standard er siden blevet revideret et par gange sidst i 2019.

Labrador Retrieveren er i sin grund-natur en apporterende jagthund med et ganske bestemt væsen som sit adelsmærke. Den skal først og fremmest være venlig overfor andre hunde og mennesker, den skal være nem at træne og have stor jagtlyst og så skal den ligne en labrador.

I Danmark registreres årligt ca. 2000 hvalpe i Dansk Kennel Klub og i Dansk Retriever Klub er der ca. 3000 medlemmer med tilhørsforhold til Labrador