Revidering af DRK´s markprøvestruktur

DRKs bestyrelse har, som mange er klar over, udpeget en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde et forslag til revidering af DRKs markprøvestruktur. 

Hvis man i den forbindelse har kommentarer, spørgsmål, synspunkter eller input er det vigtigt at erindre sig, at man altid kan tage kontakt med raceledelse eller med regionsledelsen og fremføre sine synspunkter. Raceledelsen for Labrador Retrievers medlemmer findes på hjemmesiden. 

Opgaven, at frembringe forslag til ny markprøvestruktur, er udstukket af DRKs bestyrelse, og arbejdsgruppen, som har sat rammerne for arbejdet, er udpeget af bestyrelsen.  

Hvis man har spørgsmål i den forbindelse, er uenig i kommissoriet eller i arbejdsgruppens fremgangsmåde, kan man rette henvendelse til DRKs bestyrelse, som er ansvarlige for det igangsatte arbejde. 

Af RL for LRs første input til arbejdsgruppen (fra oktober 2020) (Klik her) fremgår det, at det ligger RL meget på sinde, at et fremtidigt markprøvesystem både giver plads til de som ønsker at afprøve hundens duelighed i forhold til dansk jagt / avl, og de brugere som ønsker at dyrke hundesport. 

RL foreslog at bredde og rummelighed betones i det fremtidige system:  

”Et system som giver plads afprøvning, og til at vore retrievere har forskellige arbejdsstile, og trænes med forskellige idealer for øje.”. 

”Raceledelsen for Labrador retriever forslår at vi starter med at erkende at markprøve-brugere findes i de typer, som vi overordnet har beskrevet gennem de to personas Jette Jæger og Susie Sportsmand. Og da de træner deres hunde med to helt forskellige mål for øje giver det heller ikke mening at bedømme deres hunde efter samme model/principper.” 

” Der er mange muligheder for at udvikle prøve systemet i de to spor, og hvor jagtsporet overvejende foreslås baseret på det nuværende system, foreslår vi at sportspores indføres for at give hundesportsfolkene mulighed for at udøve deres sport, og konkurrere i de discipliner som de gerne arbejder med hundene i. På denne måde rummer vores fælles markprøvesystem og vores fælles klub flest mulige interesser, uden at presse en uniform ideal-skabelon ned over hverken jagt- eller sportsfolket.” 

Det er desuden vigtigt for RL at vi får et markprøvesystem hvor nye førere føler sig velkomne, kan genkende sig selv i prøveindholdet, og at sværhedsgraden øges langsomt på de indledende niveauer. Dette har til formål at hjælpe flest mulige i gang med prøverne, og på denne måde skabe en bred ”tragt”.  

Raceledelsen har senest afgivet feedback på arbejdsgruppens udkast til et nyt system. Denne feedback kan ses her: Klik her

Har du spørgsmål, feedback eller kommentarer er du som altid velkommen til at rette henvendelse til raceledelsen samt til din lokale regionsledelse.