Farvers nedarvning hos labrador retriever
Et dyr har altid to sæt kromosomer i hver eneste cellekerne i kroppen. (Eneste undtagelse er æg- og sædceller hvor der kun er ét sæt kromosomer.) Det ene sæt kromosomer har dyret fra sin far via sædcellen, og det andet sæt har det fra sin mor via ægcellen. Kromosomerne indeholder en hel række mindre enheder som kaldes gener.
Som udgangspunkt bestemmer et gen en eller flere egenskaber hos dyret, men mange egenskaber er bestemt af flere gener. Hvis de to gener i et gen-par er ens har dyret naturligvis den egenskab som generne bestemmer. Hvis de to gener i et par er forskellige er der to muligheder: Enten er generne lige stærke, og det giver dyret en mellemting mellem de to grundegenskaber. Eller det ene gen er stærkere end det andet, og dermed afgør det stærkeste gen dyrets egenskab. Man siger at det stærke gen er dominant eller dominerende, mens det svage kaldes recessivt eller vigende. Sidstnævnte mulighed er den mest almindelige, og gælder for nedarvning af farver hos labrador.
Tre farver
Racens standard tillader tre farver: sort, brun og gul, og i princippet altid ensfarvede. Dog tillades en lille smule hvidt på brystet. Det følgende drejer sig derfor kun om de tre farver.
Farverne hos nutidens labradorretrievere styres af to gen-par. Det ene afgør om hunden har sort eller brun grundfarve. Det andet gen-par afgør om hunden faktisk får den mørke grundfarve, eller om den bliver gul.
En sort hund har altid sort næse, sorte læber og sorte øjenomgivelser.
En brun hund har brun næse, brune læber og brune øjenomgivelser. Tillige har en brun hund oftest lysere, mere gullige øjne end en sort hund.
En gul hund har farven på sin næse, læber og øjenomgivelser bestemt af grundfarven. Altså den farve hunden ville have haft, hvis den ikke var gul. En gul hund med brun grundfarve har brun næse, brune læber og brune øjenomgivelser og relativt lyse øjne.
En gul hund med sort grundfarve har sort næse, sorte læber og sorte øjenomgivelser. Uanset grundfarven forekommer der stor variation i de gule hundes næsefarve (pigmentering). Nogle har tæt intens sort eller brun næsefarve, andre har mere eller mindre afbleget næse – især om vinteren.
Synlig farve Mulig gen-kombination. Bemærkninger
Afvigende farver
Ind imellem dukker der hunde op med mere eller mindre afvigende farver. Det mest almindelige er større hvide områder på poterne i panden og på brystet.
Der forekommer også labradorhunde med tan-farve. Det er den farvetegning der kendes fra blandt andet rottweiler, gordonsetter og dobermann. De er sorte med brune poter, brune pletter på brystet, brun farve omkring endetarmen, brun farve omkring munden og brune pletter over øjnene. Brune hunde med tanfarve er mørkebrune med markant lysere nærmest gylden farve som beskrevet for sort med tan.
Brindle er betegnelsen for en hund hvor dækhårene og især underulden er mere eller mindre grålig i stedet for den rene sorte eller brune farve.
”Silver” er en ensartet lysegrå farve som er bragt ind i racen via krydsning med weimaraner, og silver, champagne og charcoal hunde er således ikke racerene, og ikke registreret i DKK.
Nedarvningen af hvide felter kan være vanskelig at gennemskue. De øvrige nævnte farveafvigelser er recessive i forhold til ensfarvet.
Racestandarden angiver at en lille hvid plet på brystet kan accepteres. Det er så den enkelte udstillingsdommers skøn hvor stor sådan en hvid plet må være uden at det koster på præmieringen. Hvide pletter på bagsiden af poterne er accepteret.
Læs mere...
CVRnr: 38363212
Bank: Nordea
Reg. nr. 2520 Konto 2551518321
Der kan betales med: Dankort, VISA, VISA/Dankort. MasterCard
© 2024 Labrador Retriever. All rights reserved.