Sundhedsudvalget anbefaler, at man i avlen ikke afstår fra at bruge genetiske bærere af diverse sygdomme. Det vil sikkert undre nogen, at vi kommer med denne anbefaling, for der er en del misforståelser omkring begrebet ”bærer”.
Man taler særligt om bærere ved sygdommene PRA, EIC, CNM, SD2 og HNPK, når det har relation til labrador.
For det første er det vigtigt at slå fast, at en bærer er en RASK hund! Det at en hund bærer på et gen for en sygdom betyder bare, at den i avlen kan give dette gen videre til sit afkom. Det betyder derimod ikke, at der er tale om en syg hund. For få år siden ville vi aldrig have opdaget det, for da kunne vi blot se på hunden om konstatere, at den var rask. Til gengæld dukkede der efter raske forældre fra tid til anden hvalpe op, som blev syge. Man kunne dengang ikke gøre andet end at tage forældrene ud af avlen, så det ikke kunne gentage sig. Med moderne gentest kan vi nu sikre, at disse syge hvalpe ikke popper op. Da en hvalp kun kan blive syg, hvis både far og mor er bærer af genet, handler det blot om at sikre, at den ene forælder er genetisk fri for genet. SÅ KAN HVALPENE UMULIGT FÅ SYGDOMMEN. Det kan godt være, den bliver bærer, men det er sundhedsmæssigt helt ligegyldigt.
Man kan så spørge, om det ikke ville være smart kun at avle på genetisk frie hunde, da sygdommene så helt ville blive udryddet. Svaret er efter vores bedste overbevisning nej! Hvis vi forlanger af avlsdyr, at de skal være frie for alt, hvad vi kan teste for, og det vil i løbet af de næste få år blive rigtig meget, vil der kun kunne avles på ganske få dyr, hvilket vil gøre genmassen i avlen alt for lille, da alt for få dyr vil være genetisk fri for alt det, der kan testes for. Det er en stor styrke ved vores race, at der er så mange mulige avlspartnere, mens det desværre er set før i andre racer med en stor grad af indavl til følge, hvilket helt sikkert medfører sundhedsproblemer, temperamentsproblemer m.m. Derfor handler det ikke om at udelukke bærere fra avlen men om at bruge dem med omtanke. Test for de sygdomme, der er relevante i de linjer man arbejder med, og sørg for altid at finde en avlspartner, så mindst et af forældredyrene er genetisk fri for sygdommene. Så vil der kun blive avlet raske hunde.
